Hverdagen er ikke helt begyndt endnu

 Så har jeg efterhånden været i Uummannaq en uge, og jeg synes stadig ikke at have haft tid til at sætte mig ned og være afkoblet fra resten af verden. Alle er nemlig så flinke og vil gerne invitere på kaffe, ud at sejle eller på film, så tiden flyver afsted med en masse aktiviteter.

Tredje og sidste kursusdag – Poul Reichchard og min praktiklærer

Dagen begynder super godt, vi kommer i god tid til skolen efter endelig at have fundet en mere direkte vej, så nu tager det os kun et kvarter at gå i skole, hvorimod den første dag tog det os 35 minutter. Da vi ankommer til lærerværelset og får skænket dagens første kop te (jeg holder stadig det med ikke at drikke kaffe, selvom det er fristende), kommer en mellemtrinslærer ved navn Lars, og smider en DVD foran mig på bordet. Årh Lars <3 min nye yndlingsperson på lærerværelset (det var så også ham, som lod os gå den ’hurtige vej til Brugsen’). Han har åbenbart hørt, at jeg har fortalt, hvor meget jeg elsker Poul Reichchard. DVD-filmen omhandler nemlig Poul Reichchard i det nordvestlige Grønland, så den måtte jeg jo bare hjem og se med Michelle om aftenen J

Trapperne op til vores hjem

Os foran vores hjem

Jeg falder super godt i hak med den praktiklærer, som jeg følger i dansk. Det spiller bare 100 – jeg ved ikke, om det kan have noget at gøre med, at hun havde den abnormt mest lækre kokos/choko-cookie med til mig i dag. Mmm. Mit hjerte ligger nærmest i hendes hænder efter den småkage. Ej, hun er 27 og fra Århus, så aldersforskellen er nærmest ikke tilstedeværende, og hun er utrolig frisk og har lyst til at høre mine ideer og derefter give feedback på dem i henhold til en undervisningssammenhæng. Det er super cool. Sød kvinde, som også spørger til, hvordan der går, og hvis der skulle dukke noget op, skal jeg endelig bare komme til hende.

Her til dette kursus har hippie-skolelederen Jens (Han bliver også omtalt sådan af de andre lærere) sørget for rundstykker hver morgen og enorme mængder af kage til om eftermiddagen samt en smule frugt. Selvom frugten ikke er helt friskt, så er det faktisk rigtig lækkert at få lidt frugt. Jeg savner allerede frugt og grønt fra Danmark. Det bliver nok lidt hårdt at leve uden det, men det er bare så vildt dyrt – et kinakål til 60kr., puh ha. Jens havde den sidste dag også sørget for frokost fra hallen. De andre lærere fnyste lidt, da mad fra hallen normalt er ret så dårligt, friturestedt og brændt på. Men til gengæld var det smørebrød i dagens anledning, dog meget elementært og med noget underligt rugbrød – men jeg nød æggemaden med rejer.

Kinakål

Lærersamarbejde

Dagen angående kurset var faktisk også super interessant. Michelle og jeg fulgte udskolingsteamet, hvor vi skulle planlægge et tværfagligt forløb omkring temaet ”Elværket brænder”, hvor alle fag skulle inkluderes. Utrolig spændende, og virkelig lækkert at blive hørt og taget alvorligt i henhold til konkrete forslag.  

Caferundtur – vores cafenavn Tuttu lututu (engelsk rensdyr)

Til fremlæggelsen af vores projekt havde jeg lavet en lille forsmag på, hvad man kunne lave i et danskforløb samt et solcelleanlæg til fysik/kemi. Her skal det lige understreges, at eleverne har dansk som andetsprog, og mange derved har utrolig svært ved det danske. I udskolingsteamet har vi derfor diskuteret, at det er væsentligt at tilrettelægge et forløb efter forskellige læringsstile – en praktisk- og en bogligorienteret læringsstil. Mit produkt til fremvisningen af vores undervisningsforløb var et multimodalt produkt ved brug af photostory, hvor billeder, musik, voiceover, effekter og tekst bliver sammenkoblet i en lille film. Jeg havde benyttet kursuslederens billeder, og derfor var det en meget aktuel lille positiv film fra kurset og derfor også lidt sjov. De andre lærere virkede i hvert fald begejstrede for ideen, og kom også med flere spørgsmål til selve programmet. Super optur at skulle indgå i et virkeligt team og samarbejde med resten af lærerne på skolen – og at det endda virkede så udbytterigt for lærerne og mig selv. Man bliver som ny, hvis man selv er lidt opsøgende, faktisk utrolig hurtigt accepteret og værdsat. Efterfølgende stod jeg også for at forklare lærernes mål med forløbet samt evalueringsaspektet, hvilket Kerstin og Tim fint lige fik puttet over på mig til selve fremlæggelsen. J Jeg har gennem dette fundet ud af, at man skal tale lidt langsommere og benytte sig noget mere af mimik og meget intens øjenkontakt overfor sine medhører for at sprogbarrieren bliver brudt.

Fodbold

Efter at have hyggesnakket med Kerstin dragede Michelle og jeg vores numser op af en sindssyg stejl bakke op mod hallen. Her må jeg godt nok indrømme, at jeg er blevet glad for mine pigsåler. Der er virkelig glat, da vejret er isnende ned til minus 10 grader med ret stærk vind og ellers klar sol. Nå, vi når op i hallen, og sætter os på tilskuerrækkerne. Det varer ikke længe, før vi bliver spurgt, om vi ikke vil være med. Vi sidder dog i almindeligt tøj, store støvler og skiundertøj. Det ender dog med, at Michelle er med til træningskampene, hvorefter jeg går hjem døden nær af sult. Jeg skulle nok have været frisk og hoppet med ind på banen, kan jeg godt fortryde lidt, men der kommer vel en anden god gang.   

Michelle og Sarah diskuterer taktik

Fodbold om sommeren

Hundefodring

Sent en af de første aftner havde vi lovet Sarah (Michelles naturfagslærer) at gå med ud at fodre hendes hunde, så vi selv kunne fodre dem dagen efter, idet hun og kæresten skulle ud og sejle. Jeg har lige siden, vi kom, fået at vide, at man absolut ikke må nærme sig hundene og bare skulle råbe højt og sparke ud efter dem, hvis de skulle finde på at nærme sig. Derfor var jeg altså også noget nervøs for at skulle gå ind gennem sådan et spand af hunde. De gøede voldsomt og hoppede ivrigt for at få mad. Der var så ikke rigtig nogle problemer, Sarah kunne kæle med dem, så det gik helt fint. Jeg kunne forestille mig, at disse hunde havde lidt mere dansk kulturarv end de hunde med grønlandske ejere.  

Inden hundefodring - der er koldt om aftenen

Sarah og sin vilde hund

Dagen efter, hvor vi selv skulle fodre dem, var det dog lidt en anden sag. Sarah havde lagt en sød lille seddel og en harddisk med film på til os. Meget hyggeligt. Dog knap så hyggeligt, da vi skulle ned efter foder til hundene. Det foregik nede i Sarahs kælder, hvor en hval lå parteret og lugtede ret voldsomt, så ens næsebor spærrede sig ret meget op og en kvalmende fornemmelse i maveregionen fremkom.

Sarahs seddel

En fremmed hund løb efter os, hvor vi både havde friskt spæk og hundefoder i hænderne. Det var knapt så behageligt, men flot pelset og kridhvid var den. Efter maden var fordelt ud til de fem forskellige hunde, kan vi se, at en af hundene har gjort sig fri af kæden. Fedt nok, så begynder jagten og de søde ord til hunden. Det lykkedes dog imidlertid ikke, og vi måtte vende snuden hjemad godt klamme i hænderne af spæk og hundemad med en liflig duft samtidig. Michelles jakke og begge vores par handsker skulle i hvert fald vaskes.

Fridag og shopping

Imponerende dag at vågne op til. Jeg trækker gardinet fra og råber ind til Michelle: ”Har du set alle de nye isbjerge?”. Det har været en stormfuld nat, og jeg er vågnet et par gange i løbet af natten grundet vindens susen omrking vores lille hus.  Denne vind har så gjort, at der er kommet rigtig mange store som små isbjerge til. De største er nok på størrelse med et rimelig stort parcelhus. Ret imponerende og voldsomt. Så føler man virkelig, at naturens kræfter er så meget større end menneskets.

Shopping er måske så meget sagt, men vi ville lige vandre ned til byen for at se souvenirbutikken og ellers kigge efter andre steder, hvor man kunne købe noget typisk grønlandsk. Priserne er himmelhøje og udbuddet er utrolig lille. Jeg kiggede efter om, man kunne få sælskindshandsker eller –futter, øreringe lavet ud af ben eller noget specielt grønlandsk. Men der var kun nogle enkelte dyre grønlandske figurer til prislejet mellem 600-1000kr samt et armbånd til 1900kr. Jeg overvejer dog armbåndet, da det har alle de kendte grønlandske dyr på sig, men får jeg det brugt også til den pris? Man kan dog bestille handsker og futter, men det lyder lidt besværligt og noget dyrt. Jeg købte dog en hvid julemand på tilbud, som nu pynter i vores stue og spreder lidt julestemning.

Vores julemænd

Bagning plus andre detaljer

Michelle og jeg er måske en lille smule forskrækket over det generelle prisniveau i Grønland og manglen på brød, så vi bager på livet løs både rugbrød og boller. Jeg er begyndt at føle mig helt huslig, mere end jeg nogensinde har været før. Eksempelvis koster en 1½ liters vand mellem 15-26 kroner alt efter, hvilken butik du går ind i. Så har vi også købt lækker røget hellefisk ’qaleralik’ til tærte, så jeg bliver endnu mere huslig med den mest fangede fisk i dette område af Grønland.

Pizzabillede

Vores fridag skulle egentlig være gået med at sejle med vores fysik/kemilærer Tim, men grundet blæsten turde han ikke sejle ud i sin lille jolle. I stedet er dagen gået meget med at undre sig over, hvornår vores meget pressede toiletspand bliver tømt (som hippieskoleleder Jens, har fortalt os, sker to gange om ugen).

Toiletbillede - vores spand med låg

Mit første fald skete faktisk også i dag. Jeg prøvede at redde Michelle fra at skvatte, så skvattede jeg selvfølgelig selv. Det gjorde dog overhovedet ikke ondt, og vi grinede bare af den komiske situation, men det samme gjorde de seks børn også, som stod over på den modsatte side af gaden. Fedt.

Vi forsøgte igen, igen at tænde og opsætte tv’et, og pludselig var DR1’s tv-avis igennem. Åh, det var rart at kunne følge lidt med, dog lidt skuffende, at det stadig handlende mest om Lars Løkkes flyrejser. Men denne fornøjelse var kort – ti-femten minutter, og siden (2 dage siden) har vi ikke kunnet få signal igennem igen. Men nu har vi fået lov at låne en harddisk af Sarah, så pt. er der blevet set ’Jagten’ og ’Snowwhite and the huntsmen’.

Jeg var lige et smut nede på skolen denne dag også for at gå på internettet og finde en cd-rom, så Michelle og jeg kan lære og sige, hvad vi hedder på grønlandsk. Denne søgen efter cd-rommen var faktisk en smule uhyggelig, da jeg var helt alene på skolen, og det var mørkt. Jeg rendte rundt på grundetagen og i kælderen i alle depoterne. Pludselig efter at have været inde i måske 10 depoter, åbner jeg så døren ind til naturfagsdepotet, og selvfølgelig skulle der stå en torso, hvor man kan tage alle organerne ud og blive lyst op i måneskinnet. Hold da op, hvor blev jeg forskrækket, så var det vist ved at være tid til at gå hjem og begynde på noget aftenmad. Og på vejen hjem bemærkede jeg nogle brune pletter i sneen – det er så senere gået op for mig, at disse pletter kommer, når toiletmændene vælter toiletspandene over i deres tank med afføring.

Spøgelse på billedet - eleverne er seriøst bange for spørgelser ;)

(mig, der ånder)

Små søde hundebasser på vej hjem fra skolen

Ud mod fjeldet på østsiden

Jeg kigger mig i spejlet og ser den begyndende lækre farve, som mit ansigt har fået af at gå så meget udenfor i høj solskin. En anden ting, som jeg lige tilføje er også, at grønlændere ikke bruger makeup. Jeg har kun set en person i lidt over en uge med makeup. Så det nyder jeg, at man ikke behøvedes at tænke på om morgenen.  

Dagen skulle bruges på at vandre ud mod fjeldet. Vi afprøver lidt forskellige veje, men ender alt for højt oppe ift. at kunne fortsætte ud mod fjeldet, så vi finder en fin trappe, som vi kan gå ned ad. Denne trappe ender så ude i absolut ingenting andet end hårdt klippe. Dvs. Michelle og jeg skal til at klatre ned. Ikke noget videre kønt syn. Jeg må også indrømme at være en smule presset lige et enkelt sted, hvor det var meget stejlt og svært at få fodfæste. Nedenfor klippen kom først en hund, så en til. De sad bare og ventede til vi måske faldt ned, og der var mad på vej. Efter at have set og fået at vide, hvordan hunde de omringer små børn, der falder eller er klædt i sælskind, kunne man godt være lidt bange, men heldigvis strejfede tanken mig først lang tid bagefter.

Trappen sluttede, og det kunne man ikke umiddelbart se, da man påbegyndte trappen

Vi gik og gik. Det var faktisk pænt hårdt for benene med de stigninger, som man finder heroppe. Vi kom forbi en fuldstændig tilsneet fodboldbane, hvor vi holdt hvil for en lille opkvikning i form af chokolade, hvor vi ellers bare nød udsigten på nogle ret så ustabile stole.

Opkvikning

Bemærk Michelles stol :) 

Efter utallige løse hunde, en gravplads og en dump (affaldsplads) stoppede vejen pludselig og gik ud i kun klipper. Der stod vi så og nød udsigten og så to isbjerge kælve. Det er ret utroligt, når man hører et brag i den ellers bragende stilhed. Jeg kan ikke andet end at finde det fascinerende.

Vandet er ved at fryse til

Kirkegård på vejen ud mod fjeldet

Udsigten på vej ud mod fjeldet

Kælvende isbjerg

Se video her: Tsunami i Uummannaq, når isbjergene kælver 

Michelle og jeg på vej mod klipperne

Der vokser faktisk en lille smule blomster heroppe - de første jeg har set indtil nu

Slædekørsel

Jeg var på vej ud for at fotografere solens refleksioner i vandet, men en pige råber ’hej’, og pludselig har jeg en lille nysgerrig pige med til at tage billeder samt jeg skubbede hende på hendes slæde. Hun lokkede mig også til at tage en tur med hende og en alene, hvor jeg absolut skulle ligge på maven. Ej, okay. Det var faktisk skide sjovt J Jeg håber jeg kommer til at møde hende noget mere, så vi kan køre noget mere på slæde sammen. Hun gik åbenbart i femte klasse, men kunne nærmest ingen danske ord, så det var lidt med fagter, men det er også sjovt nok.  

Billeder af lille pige og mig

Ting, der er gået i stykker

Mit 1,7kg tunge kamerastativ væltede inde i stuen lige efter første gang, at det blev brugt. Det har desværre medført at et lille håndtag er knækket af, og jeg ikke rigtig kan stramme den øverste møtrik. Nå, endvidere har en af skolens lærere sagt, at han gerne ville købe det, når jeg tog hjem. Så må han lige prøve det, og se om det er interessant. Har bare ikke helt besluttet mig for, om jeg vil af med det. Mon jeg kommer til at bruge det i fremtiden?

Mine elskede pigsåler er desværre også gået tabt. Den ene blev væk hjemme i huset, regner dog stadig med, at den dukker op et sted. Den anden har jeg så tabt under fjeldvandring, så den kommer nok aldrig tilbage igen. Jeg har kun været her i en uge, så jeg håber bestemt ikke, at statistikken fortsætter på denne måde.

Nå nu går turen over mod min dansklærer til en kop kakao. Over and out.