Fernisering på skolen
Eleverne skal fremvise deres
projekter fra den forgangne uge, hvor de har lanterner, måleenheder,
perspektivtegning og meget mere. Hele byen er inviteret. Det er faktisk meget
hyggeligt at rende rundt på skolen og se de forskellige udstillinger. Det der
dog betager mig mest er børnene, som nærmest hungrer efter at kramme og vise
deres ting. Jeg kender ingen gang børnene. Men det er da hyggeligt, bestemt.
Nogle af børnene får også lov
til at låne mit kamera, hvilket de virker ret vilde med, men min linse bliver
også totalt klam af deres små snotnæser og fedtede fingre.
Lanterner på skolen
Michelle og jeg har taget
brunsvigerne med på skolen, hvor de skal pyntes med flødeskum. Den opgave får
jeg uden så meget tvivlen fra hverken Michelles eller min side. Det bliver til
et dansk og et grønlandsk flag. Jeg må dog sige, at jeg er en anelse i tvivl
om, hvordan det grønlandske flag vender. Jeg får en forklaring fra en af de
grønlandske lærere, at man skal forestille sig, at solen spejler sig ned i
vandet.
Mit kreative sind
Prøv lige at se her :)
Imponerende tung taske
Efter ferniseringen går jeg
ned i Pillersuisoq (kolonialbutikken) for at købe stort ind. Det må lige
understreges, at ordet ’stort’ slet ikke betegner, hvor hårdt det er at slæbe
alt indkøbet op af den stejle bakke til Karen. Jeg er i hvert fald dybt
forpustet af enkelte skridt. Det må betegnes som en kamp. Da jeg så ankommer
oppe ved Karens lidt Narnia-agtige sti og hus, så er damen ikke hjemme. Jeg
fumler med nøglen, som jeg har fået en god beskrivelse af, hvor befinder sig.
Jeg føler mig lidt som en indbrudstyv, der står og fumler med en nøgle, som jeg
ikke er helt sikker på, er til den dør. Men endelig efter tyve minutters kamp
går døren op. Jeg sætter mig ind i lænestolen foran tv’et og nyder lidt
tv-avis. Man er godt nok noget afstumpet fra resten af verdenen heroppe. Så det
er faktisk super rart at få set lidt nyheder.
Karen kommer så hjem efter halvanden time, hvor jeg bare har chillet rundt i hendes hus, hvorefter vi syr, og hun låner mig en hel masse sælskindstøj, da jeg fortæller, at Michelle og jeg skal ud og sejle i weekenden. Hun giver mig også en masse smykkesten, måske omkring fem kilo. Og alt det, skulle jeg slæbe hjem sammen med varerne fra kolonialbutikken. Grunden til, at der er så meget fra kolonial er, at jeg hemmeligt har købt fødselsdagsmad og gave ind til Michelles fødselsdag dagen efter.
Karen kommer så hjem efter halvanden time, hvor jeg bare har chillet rundt i hendes hus, hvorefter vi syr, og hun låner mig en hel masse sælskindstøj, da jeg fortæller, at Michelle og jeg skal ud og sejle i weekenden. Hun giver mig også en masse smykkesten, måske omkring fem kilo. Og alt det, skulle jeg slæbe hjem sammen med varerne fra kolonialbutikken. Grunden til, at der er så meget fra kolonial er, at jeg hemmeligt har købt fødselsdagsmad og gave ind til Michelles fødselsdag dagen efter.
UG fest i Hallen
Foldboldklubben holder fest i
dag, jeg kommer dog først hjem fra Karen omkring klokken 22, men får lokket Michelle
op af sengen og med op til hallen for at se, hvordan sådan en grønlandsk fest går
for sig. Og her vil jeg gerne mane alle forestillinger i jorden, om hvor meget
grønlandske mennesker drikker. Der er nok omkring 300 mennesker tilstede, hvor måske
5 har fået alt for meget, mens en stor del af de andre festdeltager faktisk
virker meget ædruelige.
Dog er vi så uheldige at sidde
et forkert sted, så vi får hele tiden opmærksomhed fra mænd, der har fået en
slurk over tørsten. Lidt irriterende, men ellers en fin fest at være til.
Grønlændere er psyko-glade for at danse, da det første nummers toner hænger i
luften rejser nærmest alle sig op og løber ud på gulvet til en form for
fællesdans. Et fænomen at være vidne til. Jeg bliver også budt op til dans. Det
er lidt mærkeligt at befinde sig et sted, hvor man slet ikke kender
dansekulturen, men et par arme op i vejret har vel aldrig skadet?
Fælles dans
Grønlandsk polka
Michelles fødselsdag
Jeg har dagen i forvejen købt
en masse lækre ting ind til god morgenmad, kage og senere dessert. Så det håber
jeg da, at Michelle sætter pris på. Vi hygger i hvert fald over morgenmaden.
Morgenudsynet
Morgenudsynet
Jeg tager for første gang
Michelle med op til Karen, hvor hun møder et ret så dynamisk og snaksagligt
menneske. Det går super fint, og Michelle kommer gennem hele turen med at se
sten, perler, skind osv. Hun og Karen får faktisk også snakket sig frem til, at
Michelle påbegynder at lave et hjerte ud af rensdyrgevir. Jeg sidder stadig og
syr mine fine futter, men da jeg endelig får syet den første sål på, så viser
det sig, at futten er for lille. Ej, hvor er jeg smadret i hovedet over det.
Tyve timers arbejde. Nå, jeg må klippe op og sætte mere sælskind i futten. Det
bliver dog også noget af et projekt, som jeg har sat mig for her. Pyyh.
Ishav
Michelle går lidt før mig, da
hun skal snakke med sin familie derhjemme, så jeg møder hende først derhjemme
til aftensmad. Hun er så småt gået i gang. Vi skal have pandekager med fyld og
pandekager med is til dessert.
Fødselsdagsaftensmad
Bibliotekets film
Det er ikke, fordi biblioteket
har det store udvalg af spillefilm til en hyggelig lørdag aften, hvor nummer 2
flaske rødvin allerede er påbegyndt. Michelle har i hvert fald lånt en
dokumentar om Grønland med hjem og sørme så en anden dokumentar omkring
Siriuspatruljen. Valget er svært – det bliver Sirius, der vinder. Men nu skal
det lige påpeges, at det er 2. flaske vin, vi kører på. Dette resulterer i, at
dokumentaren bliver nød til at blive startet forfra, da vi har gang i en god
samtale om lærerfaget, samfundet og meget andet godt ved mellemmenneskelige
relationer, hvorved dokumentaren bliver en smule underordnet.
3297,3302,3307
Siriuspatruljen
To dejlige flasker rødvin
Underlige colaflasker
Nordlys
Michelles praktiklærer skriver
tillykke til Michelle over sms, og at der er fint nordlys udenfor. Vi skynder
os ud for at prøve at tage billeder, men det går overhovedet ikke. Vi kan ikke
få mit kamera til at tage billeder af nordlyset. jeg er fuldstændig i stødet og
foreslår, at vi skal løbe op til Morten og Sarah for at få indstillet det kamera.
Klokken er omkring 23 om aftenen. Lidt flabet, men der er energi i mine ben og i
mit sociale instinkt efter de to flasker rødvin, så ud i skiunderbukser og løbe
hele vejen op til de to. Det er nice, og får super mange gode råd og vejledning
omkring brug af kameraet, så nu skal det nok få taget nogle gode billeder. Vi
bliver oppe hos dem til ud på natten, og vender hjem til Sherk 3 på computeren,
så det bliver en meget sen nat. Jeg må i hvert fald se Sherk færdig alene, da
Michelle bobler på sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar