Efterskolelærer?

Fysik/kemiundervisningen i dag er min sidste af sin slags. Det har været lækkert at være lærer i fysik/kemi. Det skal jeg helt sikkert være, når jeg bliver uddannet lærer.

I timen i dag arbejder klassen med magnesium, der skal brændes. Jeg har understreget ret så kraftigt overfor eleverne,

at magnesium ikke er for sjov, da det kan selvantænde ved kontakt med luft. En af grupperne skal sætte en magnesiumstrimmel over en gasflamme, men ham der gør det, er vist lidt nervøs, så han taber det brændende stykke magnesium på træbordet. Det brænder sig ret hurtigt ned i træbordet. Jeg er meget glad for, at jeg stod lige ved siden af, så jeg kunne hælde vand udover det.

Nogle gange synes jeg så til gengæld ikke, at eleverne har respekt for tingene. Jeg har tilfældigvis ryggen til nogle elever, og da jeg vender mig om, ser jeg, en elev med munden på slangen til gasflammen og en anden elev med en lighter i hånden. På den måde fik de faktisk en gasflamme frem. Betryggende… Man skal virkelig være opmærksom som lærer. Det er noteret bag øret.

Det er min afsluttende time med dette hold, og da jeg fortæller dem det samt siger pænt farvel til dem og faktisk har givet dem fri, så vil de ikke rigtig gå alligevel. Nogle kommer op til mig for at få hjælp til det sidste, inden jeg smutter, og andre kommer og siger pænt tak for undervisningen. Det er noget, som man skal tage som et kæmpe kompliment her i Grønland. Eleverne er på nogle områder ikke opdraget så godt og er meget ligefremme og direkte, så en kulturel kode er, at hvis de siger ”tak for i dag” eller ”tak for undervisningen”, så er det et udtryk for, at de har været rigtig glade for undervisningen.

Min praktiklærer i fysik/kemi sagde til mig i dag under evalueringen, at jeg har utrolig god relationskompetence i forhold til eleverne, og han derfor synes, at jeg vil passe godt som efterskolelærer. Jeg tager det som et utrolig stort kompliment, men efterskole har jeg slet ikke overvejet – endnu.

Total styr på det kamera dér

Efter forældre-hjem-samtaler går jeg mod Michelles og min ’lækre’ hybel (den er udmærket), hvor Michelle har lavet mad til mig, da jeg har haft en lang dag med mange praktiske gøremål. På vejen hjem ser jeg nordlys over Storøen, så er det jo bare med at få hele grejet ud og lege. Jeg har endelig fået styr på alle indstillinger til at kunne fotografere nordlys. Der er virkelig mange! Jeg får nogle fantastiske billeder. Jeg hopper helt af glæde, hvorefter min Michelle griner lidt af mig.

Både grønt og lidt rødt nordlys

God ide

Til det omtalte forældremøde, der fik jeg en god ide til min danskundervisning. Eleverne har meget brug for hjælp, så derfor laver jeg et meget personligt hjælpeark til hver af dem. Det tager mig ca. 5 timers forberedelse til kun 2 lektioners undervisning. Men jeg tror, at der er godt og meget personligt og differentieret.