Fysik/kemiundervisningen i dag
er min sidste af sin slags. Det har været lækkert at være lærer i fysik/kemi.
Det skal jeg helt sikkert være, når jeg bliver uddannet lærer.
I timen i dag arbejder klassen
med magnesium, der skal brændes. Jeg har understreget ret så kraftigt overfor
eleverne,
Nogle gange synes jeg så til
gengæld ikke, at eleverne har respekt for tingene. Jeg har tilfældigvis ryggen
til nogle elever, og da jeg vender mig om, ser jeg, en elev med munden på
slangen til gasflammen og en anden elev med en lighter i hånden. På den måde
fik de faktisk en gasflamme frem. Betryggende… Man skal virkelig være opmærksom
som lærer. Det er noteret bag øret.
Det er min afsluttende time
med dette hold, og da jeg fortæller dem det samt siger pænt farvel til dem og
faktisk har givet dem fri, så vil de ikke rigtig gå alligevel. Nogle kommer op
til mig for at få hjælp til det sidste, inden jeg smutter, og andre kommer og
siger pænt tak for undervisningen. Det er noget, som man skal tage som et kæmpe
kompliment her i Grønland. Eleverne er på nogle områder ikke opdraget så godt
og er meget ligefremme og direkte, så en kulturel kode er, at hvis de siger
”tak for i dag” eller ”tak for undervisningen”, så er det et udtryk for, at de
har været rigtig glade for undervisningen.
Min praktiklærer i fysik/kemi
sagde til mig i dag under evalueringen, at jeg har utrolig god
relationskompetence i forhold til eleverne, og han derfor synes, at jeg vil
passe godt som efterskolelærer. Jeg tager det som et utrolig stort kompliment,
men efterskole har jeg slet ikke overvejet – endnu.
Total styr på det kamera dér
Efter forældre-hjem-samtaler
går jeg mod Michelles og min ’lækre’ hybel (den er udmærket), hvor Michelle har
lavet mad til mig, da jeg har haft en lang dag med mange praktiske gøremål. På
vejen hjem ser jeg nordlys over Storøen, så er det jo bare med at få hele
grejet ud og lege. Jeg har endelig fået styr på alle indstillinger til at kunne
fotografere nordlys. Der er virkelig mange! Jeg får nogle fantastiske billeder.
Jeg hopper helt af glæde, hvorefter min Michelle griner lidt af mig.
Både grønt og lidt rødt nordlys |
God ide
Til det omtalte forældremøde,
der fik jeg en god ide til min danskundervisning. Eleverne har meget brug for
hjælp, så derfor laver jeg et meget personligt hjælpeark til hver af dem. Det
tager mig ca. 5 timers forberedelse til kun 2 lektioners undervisning. Men jeg
tror, at der er godt og meget personligt og differentieret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar