Fest hos Sarah

Festens opstart

Michelle og jeg skal til fest hos Michelles praktiklærer Sarah her til aften, hvilket er en halloweenfest, hvor man skal komme udklædt. Jeg er lidt i tvivl, om det er en joke overfor praktikanterne,. Men så må vi jo blive taget godt ved næsen, hvis det er det.

Michelle og jeg får en sms omkring kl. halv fem om eftermiddagen, at vi et inviteret med til spisning, da der har været et par afbud. Jeg er max klar på at skulle op og smage grønlandsk lammekød.

Vi skynder os i tøjet – Michelle klædt ud som græsk blomstergudinde og jeg som superhelt. I mangel af bedre, så bliver min udsmykning med øjenskygge og Michelles dynebetræk fra soveværelset.

Vi når op til Sarah syv minutter forsinket, hvor Sarah stadig er på badeværelset for at klæde om, og der stadig ikke er helt pyntet op endnu. Så er det jo godt at praktikanterne kommer og giver en hjælpende hånd med. Sarah truer os i hvert fald med, at hvis vi ikke arbejder, så består vi ikke praktikken. Altså jeg ville da glædeligt have hjulpet under alle omstændigheder, men nu skal ærmerne da smøges op. Michelle og jeg pynter, sætter UV-lys op, og jeg er med til at lave lammekøllerne ude på grillen.

Til middagen får vi lakseruller til forret, lammekølle med bulgursalat her inkluderet feta, tørrede abrikoser og mandler, til dessert får vi is, flødeskum og den absolut lækreste brownie, som jeg nogensinde har smagt. Stor respekt til Mortens kundskaber til at bage.

Grønlandske forhold

Til festen kommer vi ind på mange grønlandske forhold. Det vil være alt for svært at nævne dem alle sammen specielt med mængden af samtaleemner og mængden af rødvin i min blodbane. Nogle af de mest interessante emner er grønlændernes tro på global opvarmning, som faktisk ikke rigtig eksisterer i hvert fald ikke i dette selskab. De tror mere på de naturlige temperatursvingninger, som har været set siden tidernes morgen. De sidste syv år har der været dårlig is omkring Uummannaq, men i år ser det ud som om vinteren kommer med hastige skridt op til to måneder før normalt. Det er selvfølgelig lækkert for grønlænderne, men jeg frygter nu en lille smule for min flyvetur hjem. Den behøves ikke at blive alt for forsinket.

Vi snakker også om grønlændere og alkohol. Dette er formodentlig et fænomen, som er kommet sideløbende med en eksplosiv vækst i lønniveauet for den almindelige grønlænder omkring 60’erne, hvor en grønlænder fik omkring 4-6 kroner i timer og nu steg til det tidobbelte. Forklaringen rundt om bordet er derfor, at Grønland aldrig har haft det store marked, og derfor var der heller ikke det største udbud af varer, hvilket for mange betød stor kapital og mulighed for at bruge pengene på hygge og alkohol.

Åndemanere er også et emne, som vi kommer ind. Dette er jeg virkelig betaget af, da der findes utrolig meget kultur forbundet med dette samt en af festdeltagerne fortæller om nogle overnaturlige evner, som hun besidder. Der er en tro på, at når du bliver døbt i kristen tro, så jager du de grønlandske ånder væk, hvilket gør at de kun spøger i baggrunden, men du ikke kan kalde dem frem til tydelighed. Derfor er traditionen ved at uddø med åndemanere i Grønland. Kvinden, der hævder, at hun har kræfter, fortæller om flere episoder, hvor hun har oplevet overnaturlige kræfter. Hun kan fornemme, hvis huset rummer gode eller onde kræfter. Jeg synes umiddelbart, at hun lyder meget overbevisende, men det er stadig svært at sætte sig ind i med sin danske og lidt skeptiske mentalitet.

Dagen derpå

Vi trisser op til Sarah om aftenen efter en slap af dag med hver vores sygrej. Vi skal nemlig op og se broen. Sarah og Morten fortæller om en ide, de har, med at slæde til Canada. Jeg er helt pjattet med ideen. Det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Jeg er begyndt at læse en bog, der hedder ”Farlig slæderejse” omkring Alabamaekspeditionen i årerne 1909-1912. Det fanger mig virkelig at skulle ud at prøve kræfter med naturen. Jeg vil i hvert fald gerne herop igen og måske kunne arrangere noget med både en længere slædetur og en vandretur – naturen er virkelig fantastisk heroppe. Aldrig har jeg set en så interessant natur, hver morgen jeg vågner, skynder jeg mig og slå gardinet fra, så jeg kan se, om isbjergene har flyttet sig fra dagen før.