Kaffemik og kunstgalleri

Narhval

Efter en god dag i skolen vender jeg snuden mod Karens hus for at sy futter. Nu skal der endelige syes pels på toppen, så er de snart ved at være færdige.. Efter kort tid, hvor jeg har siddet ved Karen, kommer vi begge i tanke om, at der er kaffemik ved Nuka og hendes mand. Vi må afsted. Det er meget hyggeligt at følge med Karen. Hun er så energisk og snakker for vilden sky, så jeg lapper det bare i mig.

Vi når ud til kaffemikken, som virkelig er et traditionelt billede på en grønlandsk kaffemik. Først kommer man ind til et bord med tonsvis af forskellig hval, fisk og moskus- samt rensdyrkød. Jeg smager både på merdok (narhvalens hud - råt) – stor delikatesse faktisk en af de største. Jeg smager også amasatter, tørret narhval og moskusokse samt rensdyr. Jeg er ikke helt pjattet med deres største delikatesser, den får jeg i hvert fald nogle sammentrækninger i halsen af. Det er meget svært at tygge i lidt ligesom brusk, så det får jeg ikke den store oplevelse ud af, men jeg kan til gengæld godt spise de andre ting. Moskusoksen er lækker, de andre ting er spiselige, men ikke noget, som jeg nyder ligesom grønlænderne.  Efter et lille kvarter ved bordet som den absolut mest langsomme til at spise, fortsætter man videre til sofaen, hvor der er kage, også skrupper man af bagefter. 

Blomstermaleri

Karen og jeg går ned til Pierres kunstgalleri, hvor vi skal male. Vi er syv personer, hvilket er en rigtig fin størrelse. Jeg har dog troet, at vi selv måtte bestemme, hvad vi har lyst til at male, men det er en form for aftenskole, hvor vi laver nogle forskellige projekter. Disse projekter skal hjælpe os med at blive bedre til at male. Det er fint nok, men ville gerne have malet et motiv af isbjergene. Vi hygger os da, selvom jeg for første gang får super ondt i maven. Det er rent pinefuldt, og jeg mener, at det er flere måneder siden, at jeg har haft så ondt i maven.

saml selv-maleri

Nordlys

Da vi følges med Pierre hjem fra kunstgalleriet, så er der det smukkeste nordlys, som vi har set hidtil. Det er virkelig flot. Det vil sige, at nu gælder det om at komme hjem og få stativ og kamera med ud. Michelle og jeg har fået gode råd af Morten til, hvordan kameraet skal indstilles. Michelle og jeg står udenfor i alt vores tøj. Det er superkoldt, og efter et kvarter kan jeg næsten ikke bevæge mine fingre længere, og kameraet makker ikke rigtig ret. Men vi får da lidt billeder i kassen. Jeg må øve mig noget mere.