Kulturelle piger

Fanget

Jeg er påbegyndt Fifty Shades bind 1. Jeg har simpelthen ikke kunne lægge den fra mig hele natten. Så jeg er først kommet i seng ved tretiden. Den er virkelig god, jeg er helt fanget af den, kan slet ikke lægge den væk.

Denne lille nataktivitet gør dog også, at jeg kommer for sent til en aftale med Michelle, hvor vi skal rundt på museet. Men jeg tænker dog, at jeg lige må i bad inden museumsbesøget. Det skulle jeg måske have overvejet en ekstra gang. Da den meget sparsommelige stråle lige akkurat har gjort mit hår vådt, så kan jeg høre trin på gangbro. Oh no, der skal bare ikke være toilettømning nu, men jo det skulle der. Så jeg måtte lige råbe ”Et øjeblik” og smide et håndklæde omkring mig og et andet om håret og spurte ud. Han grinede vist lidt smørret, så vidt jeg kunne se i farten. Men lidt pinligt, vil jeg sige.

Museumsbesøg

Bjergene på Nussuaqhalvøen

Uummannaqfjeldet

Michelle og jeg trisser ned til museet, hvor vi endnu engang har svært ved at åbne døren, men tilfældigvis er Tim, vores praktiklærer dernede, som åbner døren for os. Det er et meget heldigt tidspunkt, at vi har valgt at komme, da museumsmanden Peter er på vej ud, da han har et ærinde på sygehuset. Sidste gang vi kom forbi var han ude at flænse en grindehval. Han er så elskværdig at give os alle nøglerne samt to kram (lidt mærkeligt, men okay) også skal vi bare gå rundt og hygge os, se stenene fra Marmorilikminen, de gamle tørvehuse og Edvard Kruses gamle hus.

Vi benytter i hvert fald to timer på at gå rundt og kigge. Det er faktisk ret spændende, og i hvert fald meget sjovt at se, hvorfor en mand som Edvard Kruse har betydet så meget for byen. Skolen er fx opkaldt efter ham. Han var både digter, forfatter, læge, fanger osv.

Vi går udenfor igen for at kigge på de gamle tørvehuse, som har været beboet indtil op i firserne – altså gamle traditionelle boliger for grønlændere. De er meget små og trængte, men det giver et utrolig godt indblik i kulturen, og hvor kort tid siden det egentlig er, at byen/Grønland er kommet med i den globale udvikling. Hvilket dog efter samtale med flere lærere, byens borgere og studier af forskellige Grønlandsbøger er estimeret til at være ca. 60 bagud i udviklingen ift. Danmark. En anden væsentlig ting er her også at skildre, at udviklingen i Grønland er gået utrolig stærkt, og det måske er derfor, at befolkningen har svært ved at omstille sig til et hypermoderne samfund.

Lidt billeder fra museumsbesøget

Edvard Kruse og hustru

Traditionelt tørvehus

Inde i tørvehuset

Gåtur ned til havnen for at snakke med Royal Arctic line

Skibet, der sejler mod Aalborg

 Bare nogle flotte billeder fra samme dag :) 

Pierres Kunstgalleri

Michelle og jeg går meget forfrosne op til et kunstgalleri ejet af en franskmand, hvor nøglerne skal afleveres. Der har været superkoldt i dag, så bare det at skulle låse en dør op har været helt forfærdeligt, idet man skal stå stille. Vi snakker lidt frem og tilbage med Pierre. En utrolig rar og imødekommende mand. I hans galleri har han udstillet nogle forskellige kunstnere, der skærer ud i ben, hvorved vi kommer til at snakke om, at igennem ham kan vi få vores ønsker omkring grønlandsk kunst noget billigere. Max nice J

Jeg kan egentlig umiddelbart bedst lidt smykker af narhval, da det har en utrolig flot hvis farve, men det er forbudt at transportere med til Danmark, da den er truet. Hvalen har også utrolig godt kød, så der er mange interesser i at fange den. Men jeg vælger at bestille alt i rensdyr.

Mens Michelle og jeg går hjem fra Pierre, kan vi kigge ned på fjorden. Den er ved at fryse til. Det er super smukt med en isfjord, og meget anderledes natur end i Danmark.

Alle de ting man kunne lave

Jeg havde regnet med, da jeg tog til, at jeg kom til at slappe af og fuldstændig afstresse. Jeg synes nemlig, at jeg er en smule hængt op derhjemme, men heroppe har jeg en god undskyldning for ikke at rode mig ud i alt for mange projekter. Men jeg føler mig stadig lidt presset med alle de ting, som jeg gerne vil nå heroppe. Både sy vanter, futter, penalhus, lave smykker af ben, sy små kamikker osv. Det er lige ved at få mig til at få dårlig samvittighed. Jeg hygger mig utrolig og der er altid noget at lave. Det er også fedt. Jeg kan faktisk godt lide dynamikken med både at kunne læse bøger, gå på besøg, sy og passe sit arbejde. Men man skal nok stadig passe på ikke at have for mange jern i ilden. Det kan man åbenbart også heroppe.

                                                                  Nordlys om aftenen