Interview, briller og forklæde

Skolegangen i dag har været en rigtig fin oplevelse. I dansktimerne har eleverne fået for som lektier at finde en person, som de kunne interviewe til deres avisartikel. Det viser sig så, at ingen af eleverne har lavet denne lektie. Nå, men godt, at jeg havde et ekstra træk i ærmet. Så er det ud at find nogle mennesker i byen.

Jeg går med klassen ud i byen også for at holde lidt øje med dem. Jeg ved, at det er en lidt sky kultur, så det med at opsøge folk på gaden er ikke helt tilvant. Det vil sige, at ca. halvdelen af klasse er rigtig generte ved opgaven. Dem vælger jeg så at følges med. Det er super fedt at tage dem ud af ds vante miljø, og jargonen er lige pludselig en helt anden. Det er faktisk ret så cool. Eleverne bliver meget mere åbne, og man kommer en del tættere på dem. De virker også umiddelbart til, at de stoler mere på sig selv, når jeg er med. De får i hvert fald alle sammen en smag for, hvad et interview er – nogle mere end andre. Men det er et godt og trygt miljø, som vi finder til dem. Det vil jeg betegne som en god oplevelse for os alle sammen. Specielt det med, at eleverne kommer ud af deres vante klassekultur og –miljø. De er på en måde mere åbne og klar til en lidt mere alternativ undervisning. Det vil jeg have i baghovedet. 

Lidt senere på dagen er vi i fysik/kemi-lokalet, hvor vi skal lege med svovl og jern. Dette kan være ætsende stoffer, hvilket jeg gør tiende klasses eleverne klart opmærksom på, så vi render alle rundt med forklæde og briller – også jeg. Det er faktisk ret fedt at være i et eksperimenterende fag. Nogle af eleverne har virkelig respekt for det her og tildækker arme med jakker osv.

Det andet hold, som jeg har i fysik/kemi, tror, da jeg tegner et atom på tavlen, at jeg er ved at tegne solsystemet. Puh så er det op ad bakke for at begynde og fortælle om ionforbindelse.