Vikar og trepartssamtale

Oliekridt

Efter en observationstime hos en af de grønlandske lærere, er jeg vikar i en syende klasse. Det går umiddelbart nogenlunde. De laver dog ikke ret meget og er svære at sætte i gang. Emnet for denne time er at lave en brainstorm over, hvad der kan gøre Uummannaq en turistsucces. Nogle af drengene arbejd godt, men det er så vist også det. Da jeg kommer ind i klassen i efter at have været ude på gangen for at hjælpe nogle elever derude, ser jeg oliekridt på bord og gulv. Puh ha. Jeg bruger over et kvarter med de to pågældende syndende elever på at få dem til at skrubbe det af. De er meget ærlige og erkender også, at det er dem. Det kunne jeg godt have forestillet mig blev til en værre kamp, men det gjorde det heldigvis ikke. Vi må efter ti minutter hente sprit, også går det forholdsvis hurtigt af. Jeg kan godt forstå, at nogle af de grønlandske lærere siger, at eleverne kan være helt oppe at køre, når de har haft vikar. Hvis det er sådan, de tror, at man kan tillade sig at opføre sig, så forstår jeg godt de andre lærere. Dog er de virkelig ærlige eleverne, så egentlig ikke det store problem, synes jeg.

Hygge og trepartssamtale

Kerstin og jeg sidder inde på biblioteket, hvor vi hyggesnakker en hel time, inden det bliver tid til at snakke med min pædagogiklærer. Det er dog et større show at komme i kontakt med hinanden, men vi kommer da i kontakt efter, at jeg har tilføjet fire personer ved samme navn som min pædagogiklærer.

Efter samtalen kunne Kerstin og jeg ikke helt få sagt farvel, vi snakkede og snakkede. Super hyggeligt.

Efter skole

Jeg er meget træt denne dag. Jeg er oppe ved Karen umiddelbart efter skole, men jeg magter simpelthen ikke rigtig gå i gang med noget, så vi sidder bare og hyggesnakker samt slapper lidt af.

Til aftenstid går jeg ned mod Pierres kunstgalleri, hvor vi igen skal male. Denne gang skal vi male efter en ondsindet og mystificeret figur. Det keder mig altså lidt, at jeg ikke må male det, som jeg gerne vil. Men på den anden side er det også godt at blive tvunget til at tænke lidt anderledes. Jeg tror dog ikke, at jeg kommer næste gang.