Praktikantlivet

Dansk for første gang

Jeg har mine første to dansktimer med min tiende klasse i dag. Jeg kan mærke en smule smånervøsitet i maven, men heldigvis ingenting som i forhold til, når jeg skal til eksamen.

Jeg begynder timen med en navneleg, hvor de skal sige deres navn samt et ord med deres navn forbogstav efterfulgt. Det er åbenbart lidt sværere, end jeg har forestillet mig. Men utrolig hurtigt lærer jeg navnene, noget der ligner en ti minutters tid. Det talent er jeg rimelig glad for at have. Men selve legen er en smule grænseoverskridende for eleverne. Jeg beder dem om at rejse sig op med rimelig meget entusiasme og energi. Det virker dog virkelig som om, at jeg har trækker dem ud af en comfort zone nu, hvor de faktisk stiller sig lidt på bagbenene af utryghed. Jeg kan mærke, at legen bliver nød til at blive modificeret, så nu skal de bare finde på en ting at koble sammen med deres navn, så gentager jeg dem i rækkefølge bagefter.

Jeg har faktisk brugt lang tid på at planlægge mange småopgaver, som hører sammen i et overordnet tema, hvor niveauet ikke er alt for højt, men allerede ved den første opgave, at de skal besvare et spørgeskema (både på dansk og oversat til grønlandsk) går folket helt i stå. Det spørgeskema, hvilket jeg regner med tager et kvarter, tager resten af den time, så over en klokketime, hvor man skal rundt til hver elev for igen at forklare det, som man har forklaret på tavlen. Det virker som om, at de gerne vil have en person koblet til sig alle sammen.

Fysik/kemi

Mine første fysik/kemi-timer omkring metaller. Det er et pigehold på ni piger. Det kører bare derud af, og det er faktisk super sjovt at være nede i fysik/kemi, hvor man egentlig leger og eksperimentere ret meget. Det er i hvert fald blevet bekræftet, at jeg gerne vil være fysik/kemilærer. Eleverne virker umiddelbart også mere motiveret hernede, når de har noget i hænderne samt står op.

Min numse

Jeg føler, at eleverne heroppe virker utrolig imødekommende, og meget gerne vil have voksen opmærksomhed. Det virker super positivt i mine øjne. Dog er der noget med drengene i tiende, at de siger, at de elsker min numse. Ikke noget de på nogen måde ligger skjul på, men de gør det på en god og sjov måde. Men det er stadig underligt.

Jeg har min anden undervisningsdag i dansk, hvor jeg tænker, at de bliver nød til at have en sjov opgave med klippeklistre, så jeg har lavet farvede pile med begreber, som de skal påsætte en artikel. Det virker super. De synes alle, at det virker som en god opgave. Jeg er også selv lidt fan. Det vil jeg i hvert fald gerne lave, hvis jeg stadig gik i skole. 

Fiskefrikadeller

Efter skole går jeg op til Karen for at hente mine futter, så jeg kan sy fór i dem hjemme. Processen virker nemlig til at gå en smule langsomt, så hvis de skal være færdige inden min hjemkomst, så skal der til at ske noget.

Karens barnebarn er hjemme med en kammerat i hendes ellers lidt trængte stue. Det er lidt akavet, da jeg tror, at hendes barnebarn helst vil være fri for mit selskab. Han gemmer sig oppe på sit værelse eller går ud til en eller anden i byen hver gang. Han er trods alt 22 og bestemt ikke særlig god til at small talke. Men skidt, jeg hygger mig med Karen.

Jeg hører, at en ekstra er inviteret til spisning, så jeg må hellere fordufte. Men inden jeg fordufter helt, så vil Karen have mig til at smage hendes fiskefrikadeller. Jeg har aldrig været specielt pjattet med dem, som jeg har smagt i Danmark, men det skal da prøves, eftersom Karen sætter en tallerken foran mig, da jeg har pakket alle mine ting. Jeg smager på fiskefrikadellerne lavet af hellefisk, torsk også en tredje fisk, jeg desværre ikke kan huske. De smager selvfølgelig sindsygt godt, så jeg må lige revurdere min opfattelse af friskefrikadeller.